Kropsbårne hjælpemidler (stomi, diabetes, bleer, kompressionsstrømper mm.)
Der kan ansøges om hjælpemidlet. Der vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen og patienten kan blive kontaktet undervejs Der kan være behov for at indhente oplysninger fra terapeut, behandlende læge, sagsbehandler eller andre relevante fagpersoner. Kropsbårne hjælpemidler kan fx være:
Stomihjælpemidler
Kompressionsstrømper
Ortopædisk fodtøj
Arm - og benproteser
Blodsukkermålere og testmaterialer til diabetikere.
Hvad kan du fortælle patienten
- Personlige hjælpemidler sidder på kroppen eller er tæt på kroppen, fx kompressionsstrømper, ortopædisk fodtøj og stomihjælpemidler
- Der skal søges digitalt, medmindre patienten er fritaget fra digital post
- Sagsbehandlingsfristen er på 5-40 dage afhængig af, hvad der søges og om det er ny- eller genansøgning
- Der ydes støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Tilmelding og visitation
- Patient henvender sig
- Forældre henvender sig
- Øvrige henvender sig
For patienter under 65 år: Kontakt Borgercenter Handicap i Socialforvaltningen. For patienter over 65 år: Kontakt Hjælpemiddelcentret i Sundheds – og Omsorgsforvaltningen
Pris
Tilbuddet er gratis for patienter med bopæl i Københavns Kommune
Som udgangspunkt er der ingen egenbetaling, medmindre patienten vælger anden leverandør end den, som kommunen har aftale med, eller vælger en dyrere løsning end den, kommunen kan tilbyde. Løsningen skal dog dække kommunens krav til en bevilling.