Ønsker patienter rygestop? Så brug den dynamiske henvisning
Januar er højsæson for rygestop. Rygestop København hjælper gerne dine patienter med at finde og tilmelde sig et af kommunens rygestoptilbud.
Patienter, der ønsker at stoppe med at ryge, har ofte brug for ekstra hjælp på vejen til at blive røgfri. Mange har svært ved at tage det første skridt med at melde sig til et rygestoptilbud. Derfor kan du som læge gøre en stor forskel ved at henvise dine patienter via Den Dynamiske Henvisning. Når vi i Rygestop København modtager henvisningen, ringer vi til patienten inden for en uge. Sammen med patienten finder vi det rygestoptilbud, der passer bedst til den enkeltes behov, og så hjælper vi også med tilmeldingen.
8 ud af 10 af dem, der gennemfører et rygestopkursus, er røgfri ved kursets afslutning.
SÅDAN HENVISER DU
Du henviser til rygestop via den dynamiske henvisning. Brug lokationsnummer 5790002414244 for Rygestop København.