Kom til Praksisdag den 26. oktober 2023 på Københavns Rådhus

Årets tema er palliation, og dagen sætter fokus på Københavns Kommunes palliative tilbud og det tværsektorielle samarbejde.

Igen i år inviterer Københavns Kommune og PLO-København til en praksisdag for praktiserende læger og uddannelseslæger. Dagen afholdes torsdag den 26. oktober 2023 kl. 13.30-17.00 på Københavns Rådhus.

Årets tema er palliation, og på dagen vil du få en præsentation af pleje- og behandlingsmuligheder samt ekstern bistand i arbejdet med palliation.  

Der vil være oplæg fra praktiserende læge, Thomas Gorlen, som fortæller om, hvordan vi kan styrke samarbejdet om patienter med livstruende sygdom. Derudover vil ledende overlæge Merete Paludan fortælle om, hvilke tilbud de hospitalsbaserede, specialiserede palliative enheder har. Københavns Kommune vil også fortælle om deres palliative tilbud, og dagen rundes af med en paneldebat, hvor det vil være muligt at få forskellige faggruppers input til det palliative samarbejde 

Du kan tilmelde dig dagen på www.sundhed.kk.dk/praksisdag, hvor du også kan se det fulde program for dagen. Arrangementet er gratis, og der ydes kursusrefusion fra Fonden for Almen Praksis.